Menu

Træner talent skifter til AC Horsens

image Stefen Pedersen

For 3,5 år siden tog jeg et skridt op af karrierestigen, da jeg skiftede Hovedgård IF ud med Stensballe IK. Et skifte jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt!

Jeg startede som 2. holds træner for årgang 96, men da Peter Jakobsen et halvt år efter min ankomst stoppede blev jeg forfremmet til 1. holdstræner, hvilket jeg har været siden.
Det har været 3,5 helt igennem fantastiske år med dette trin! - Både på og udenfor banen. 
Det er et trin med nogle fantastiske gutter, og nogle rigtige gode forældre, der konstant står klar med opbakning. Både når der skal heppes fra sidelinien og når der skal tages en tørn i forbindelse med en klubaften el. lign. Så der skal lyde en stor tak til alle forældrene for altid at støtte op om holdet. 
En forældre skal dog have et lidt større tak - Nemlig min kære holdleder Gert Bentsen. Tak for en god tid, hvor du i høj grad har været med til at sætte en fantastisk stemning i omklædningsrummet. Jeg har været meget glad for at have delt så mange oplevelser med dig.

Gutterne på U19 fortjener også en kæmpe tak for disse skønne år. Vi har haft utallige af dejlige stunder sammen. Udenfor banen har det været en tur til Hawaii, klubaftener, fodboldgolf osv. Alt sammen ting hvor vi har nydt hinandens selskab.

På banen har der både været op og nedture. Det er klart, at det man husker bedst idag er dette forår, hvor vi bare må erkende, at resultaterne ikke er blevet som håbet og forventet. 
Men ser vi længere tilbage har der bestemt også været positive resultater! For hvem husker ikke vores tid som U17? - Det var verdensklasse ! :-) 
Vi lader op til sæsonen med at blive nr. 2 til Football Festival i Aarhus. Herefter fejer vi alt modstand af banen og sikre op en flot of meget fortjent oprykning til mesterrækken, hvor vi får en flot placering som nr. 3. 
Samme sæson har vi også stor succes i pokalen, hvor mit helt store højdepunkt som træner i SIK kommer. Tirsdag d. 16. april slår vi AC Horsens 3 - 2 foran 250-300 tilskuere, og alle omkring truppen svæver på en lyserød sky :-) 
Ugen efter taber vi så til Vejles ligahold, der endte med at vinde turneringen, da de på et mål i de døende minutter nappede sejren.

I de sidste 3 sæsoner har jeg også haft æren af at assistere for Alrø på klubbens 1. hold i senior. En tid hvor jeg har lært utrolig meget og fået nogle gode oplevelser.
Efter en misset oprykning i første forsøg lykkedes det i 2. omgang at rykke op i serie 2 efter en flot sæson. Sæsonen i serie 2 har været ekstremt spændende og meget lærerig. Både for truppen og trænerstaben. Og det endte jo lykkeligt, selvom vi i et par timer var helt nede.
Også her har pokalen været en succes, hvor vi i en flot flot kamp sendte et jyllandsserie hold ud i mørket, men dog måtte se os besejret ugen efter mod et rigtig dygtigt hold fra Kolding IF. 
Og ser vi bort fra pokalturneringen, så har jeg jo endnu ikke tabt en turneringskamp som cheftræner på senior niveau :-) 
Stor tak til alle omkring senior holdet. Det har været en rigtig god tid, hvor jeg som ung træner har været glad for, at kunne mærke opbakningen.

Også en stor tak til Bjarne Schnohr for at have været en enorm støtte gennem alle årene! Vi har haft et kanon samarbejde og brugt mange gode timer sammen. Det er et imponerende stykke arbejde du gør for klubben, og jeg håber du kan være med til at løfte klubben endnu mere. Det fortjener du!
Og selvfølgelig også en stor tak til Sir Alrø! - Det har været en fantastisk tid under dine vinger, og det har givet mig meget. Du er en hamrende dygtig træner, som er god til mandskabspleje, hvilket jeg personligt tror er noget af det alle vigtigste som træner. Du har givet mig mange ting med i rygsækken, og det sætter jeg stor pris på.

Min tid i Stensballe IK har været en dejlig rejse, og jeg føler mig nu klar til at tage skridtet videre. Jeg vil uden tvivl komme til at savne alle de rare mennesker jeg har haft med at gøre, og jeg kommer nok ud og kigger rimeligt ofte :-) 
Jeg vil ønske jer alle sammen held og lykke frem over og rigtig god sæson i efteråret! Krydser fingre for de bedste resultater for både U19 og seniorafdelingen. Steffen

 

Steffen Pedersen min trofaste trænerkollega i 1½ år ”smutter” til AC Horsens – et naturligt valg – både for Steffen og AC Horsens.
Steffen er en fantastisk gut og dygtig træner, som jeg har været meget glad for at arbejde sammen med – held og lykke fremover. Lars Alrø

 

U19 cheftræner Steffen Pedersen forlader til sommer SIK for at tiltræde som ny cheftræner for AC Horsens U14 hold.

Vi takker Steffen for sin store indsats i klubben, dels for 95/96 årgangen og dels som assistent for Lars Alrø på serie 2 holdet.

Det er fint for klubben at vi ikke kun udvikler gode fodbold talenter, men også kan udvikle dygtige trænere som er attraktive for AC.

Vi takker Steffen for hns store indsats i SIK og ønsker ham alt muligt held og lykke med sine nye udfordringer. Bjarne Schnohr